ingefærshots holdbarhed

Ingefærshots holdbarhed

Ingefær er populært som aldrig før. Men faktisk går ingefæren langt tilbage i historien, hvor det er blevet brugt som medicin i indiske, arabiske og asiatiske urtetraditioner. Ingefærens gavnlige egenskaber skal ikke undervurderes. Den største sundhedsfordel ved ingefær er dens anti-inflammatoriske effekt, som kan have betydning for en lang række sygdomme såsom kræft, gigt og hjertekarsygdomme. 

Desuden kan ingefær reducere muskelsmerter og ømhed, hvis mindst 2 gram ingefær indtages over en periode på 10 dage eller mere. Hvis du er plaget af kvalme af den ene eller anden årsag, kan det også meget vel være, at ingefæren kan hjælpe dig. Hvis du for eksempel er gravid og er plaget af kvalme, eller er under kemobehandling, så er ingefærshots din gode ven. Flere undersøgelser viser nemlig, at ingefær har en kvalmereducerende virkning. Ved bøvl med maven og fordøjelsesbesvær er det også anbefalelsesværdigt at prøve ingefærshots, da det hjælper tarmene med at arbejde og fremskynder fordøjelsen.

Ingefær kan også være med til at forhindre infektioner, da det indeholder gingerol, som hæmmer væksten af bakterier. 

Du kan nemt lave din egen ingefærdrik ved at koge vand, ingefær, citron og rørsukker sammen i en gryde. Det hele skal simre i cirka 45 minutter, afkøles og derefter kommes det i en skoldet flaske. Du kan variere dine ingefærshots efter lyst og for eksempel supplere med honning, gurkemeje eller rosmarin. Det anbefales at drikke 2 cl ingefærshot om dagen for at booste immunforsvaret og opnå de gavnlige effekter af ingefæren. Når du har lavet sådan en omgang ingefærshots, kan det holde sig i cirka en måned på køl. 

Ved at lave dine egne ingefærshots undgår du helt tilsætningsstoffer og for meget unødvendig sukker, og den store fordel er, at du selv kan sammensætte smagen ud fra det, du godt kan lide. Desuden bliver det lettere for kroppen at optage det gode fra ingefæren, når den har været kogt. Udnyt det bedste fra ingefæren og lav dine egne ingefærshots. Ingefærshots holdbarhed er op til 30 dage på køl, så du kan passende lave en stor portion til køleskabet.